"Hyde og Eno synger begge to på pladen, og det er faktisk lykkedes at skabe noget god musik ud af det på Who Rings the Bell, som trækker på Enos ambiente teksturer og Hydes minimale guitarspil. På trods af kendisfaktoren må man alligevel kalde en spade for en spade, når en skovl af en label-mand har ment, at denne samling freejazzende, navlepillende og alt-rockende suppedas skulle kunne konstituere et relevant album: Den her spade er pinligt grim".