Sorry, sorry er en nærmest surrealistisk bog om et fremtidssamfund, hvor kun det perfekte er godt nok. Meningen med tilværelsen er at forbruge, og i Centeret, som danner rammen om historien, kæmper kunderne, som alle har det sorte bælte i shopping, sig frem til herlighederne. Et galehus et stort glashus med en stor metalkugle øverst oppe, og i den bor 4 af de børn, der var blevet kasseret. Det er deres liv og skæbne, vi følger. Deres mødre har købt menneskefrø i frøbutikken, men det havde været kiksere, og de blev leveret tilbage. De var vrangen, verdens dårlige samvittighed, som folk blev bange for bl.a. pga. deres udseende. Hos folk her er kærlighed den tid, det tager at finde det, der er perfekt. På mange måder er det en varm og gribende roman, men den er sprogligt svær at gå til. Til tider er man nær ved at snuble over "kunstige" metaforer. Indhold, rytme og sprog skulle være gået op i en højere enhed, men det lykkes ikke helt alle steder. Til dygtige læsere fra 12/13 år, som får et kig ind i en kunstig forbrugsverden og følger nogle af dens tabere, som har så meget godt i sig.