Bibliotekernes vurdering
d. 18. dec. 2018
af
af
Birgitte Bornæs
d. 18. dec. 2018
4. del af Pigen med den blå cykel. Handlingen udspilles efter krigens slutning, og tango i titlen ("denne triste tanke, som danses") refererer til, at en stor del af handlingen foregår iArgentina. Hovedpersonerne er ud over Lea især François Tavernier og Sarah Mulstein. François hjælper Lea med at genopbygge Montillac, og resterne af Leas familie samles der og slikker sine sår.Sarah Mulstein er p.g.a. forfærdelige oplevelser i koncentrationslejr besat af hævntørst over for en tysk kvindelig læge og jagter hende med François og Leas hjælp til Argentina. Sarahs jagtfuldbyrdes, men med hendes egen sindsligevægt som indsats, og Lea og François får endelig hinanden. Der er et mylder af personer og især megen vold og sex i bogen. Koncentrationslejrenes rædslerbeskrives engageret, og vor Lea er jo aldrig så nedbøjet, at hun ikke kan lives op af lidt sex. Dialogen virker mekanisk og uinspireret, præget af kulørte floskler. I handlingen er der flugt overfeltet og gang i de pudsigesammentræf. En sværm af datidens kulturpersonligheder i biroller giver den kulturelle aroma. Denne bog føjer absolut intet nyt til Litteraturens Univers. Men vi hængervel på den?.
