En ny digtsamling fra den danske digter, der i 1996 udsendte den anmelderroste Hvor engle danser. Her er tale om en samling digte af blandet kvalitet, men der er flere af den gode og virkningsfulde slags. Grundstemningen er generelt mørk men på den poetisk klædelige tristesse-agtige måde, der gør, at man bliver interesseret i at dykke dybere ned i digtets poetiske lag, for at prøve at finde ud af, hvad det er, der fascinerer og giver erkendelsesmæssigt ekko. Overalt alvorlig og flere steder længselsfuld. Det får mig ind imellem til at ihukomme Edgar Allan Poe's lyrik (uden sammenligning i øvrigt). Nogle af digtene har karakter af visioner formidlet i høj tale, andre er filosofiske anskuelser og endnu andre igen er kærlighedsdigte. I den såkaldt virkelige verden har man den såkaldte logik. I poesiens verden er der en indre dimension af lyrisk logik. Den skal også overholdes nøje. Det synes jeg, den bliver mange steder her. Hvad tilgængelighed angår, kræver det, at man skal kunne læse med såvel hjerte, hjerne som hud og intuition.