Sortefod

Anden del af Ola Bauers delvist selvbiografiske tetralogi vil glæde gode læsere af genuine og fascinerende nordiske romaner. Den kan til nød læses selvstændigt, men jeg vil klart anbefale, at man begynder med første bind.

Året er 1957 og Tom 16. Han kommer tilbage til sin mor og hendes mand i Oslo efter at have boet fem år på en kostskole for vanskelige børn. På den nye skole giver han den som hård nit, der både kan løbe 800 meter på en fantastisk tid og skrive fantastiske stile. I virkeligheden parafraserer han Hemingway, mens han konstant tænker på piger. Uskyldstab i alle ordets betydninger, nye venskaber og drømmen om at stikke af, er det, der fylder i Toms liv. Sproget er billedskabende og intenst, og giver man sig den nødvendige tid til at læse Sortefod, får man en god oplevelse.

Første del af Ola Bauers (1943-1999) tetralogi, Hestehovedtågen er udkommet på dansk tidligere i 2013. Bauer er kult i Norge og bliver nævnt som et miks af Johan Borgen og Aksel Sandemose på den ene side og Charles Bukowski og Jack Kerouac på den anden.

Posthumt udgivet får vi her anden del i en delvist selvbiografisk tetralogi. Det er endnu en original og kompromisløs norsk forfatterstemme på linje med fx Per Petterson og Karl Ove Knausgård, om end Ola Bauer ikke er så umiddelbart tilgængelig som disse.

Read the full assessment

’Sortefod’ er en vital, hæsblæsende og rigtfavnende højtryksroman om en ung mand i puberteten. Bogens altafgørende styrke er det fantastiske sproglige drive, Bauer mestrer som få. Sortefod er anden de...

Read review