Books / nonfiction / bibliografier

SOUP : et midlertidigt kunst- og arkitekturprojekt i Urbanplanen


Description


Gennemillustreret beskrivelse og dokumentation af projektet SOUP - Sol Over UrbanPlanen. Undervejs diskuteres de udfordringer og erfaringer, potentialer og risici, der møder kulturel byudvikling, kunst i det offentlige rum, deltagerbaserede praksisformer og alternative strategier for bydannelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2009

By

By

Helle Winther Olsen

d. 17. Nov. 2009

Denne gennemillustrerede projektdokumentation fra Urbanplanen i København har naturligvis lokal interesse og derudover interesse for professionelle, der arbejder med at inddrage kunst i byudviklingsprojekter.

Ude på Amager tæt på Københavns centrum ligger et stort boligområde med grå betonblokke - en hel lille og bilfri by med store grønne områder kaldet Urbanplanen. I 2008 var området - i særlig grad bydelscentret Solvang - genstand for et kunstnerisk projekt, der med støtte fra Statens Kunstfond og med hjælp fra kunstnere og arkitekter pustede nyt liv i området, skabte mødesteder for beboeraktiviteter, etablerede en biograf, en ny bibliotekssatellit og en bazar i Det Hybride Hus samt en taghave. Projektet SOUP (Sol over Urbanplanen) bliver dokumenteret i denne bog, hvor projektgruppens medlemmer har ordet, suppleret med oplæg og artikler fra konferencer tilknyttet projektet, hvis overordnede idé var at "forstærke eksisterende kulturer og producere nye kunstneriske udsagn" i en slags proces-collage.

Arkitektur der forandrer, 2008, forholder sig også til by- og boligområdeforbedringer - herunder inddragelse af visionære elementer og ikke mindst beboernes egne aktiviteter i byrummet.

En interessant dokumentation over et midlertidigt kunst- og arkitekturprojekt i Urbanplanen, hvis kunstneriske udtryk netop ikke skal findes i et konkret kunstværk eller i en gennemgribende arkitektonisk renovering, men i en hel proces, der inddrager beboerne på alle niveauer.



Information and editions