Lillian blev i 1974 nummer to til Melodi Grand Prixet hvor Abba vandt. 30 år efter lever hun en stille, ensom tilværelse som fabriksarbejder, lige indtil en ung kollega genopdager hende og sørger for et comeback. For det modne publikum, der holder af fransk film og feel-good genren.
21-årige Jean får job som vikar på den patéfabrik hvor Lillian arbejder. Han opdager straks, at der er tale om sangerinden "Laura", der har droppet at synge efter skilsmissen fra sin manager. Da Jeans far er helt vild med Laura, overtaler Jean hende til at synge til en fest i bokseklubben. Det udvikler sig på alle måder både m.h.t. musikken og kærligheden. Trods aldersforskellen forelsker Lillian og Jean sig stormende, og han bliver hendes nye manager, der vil sørge for et comeback til Melodi Grand Prix. Men så kommer Lillians eksmand og eksmanager ind i billedet.
Smuk, æstetisk film hvor der er kælet for de enkelte billeder. Historien fungerer klart bedst den første 2/3-del af filmen. Seeren bliver suget ind af smukke billeder og gode skuespilspræstationer. Filmen er dog skåret over en klassisk læst for romantiske film: De to elskende hvirvles ind i forviklinger, hvor de på skift skal kæmpe for den andens tilgivelse/gunst, og det bliver lidt langtrukkent.
En stærk film om en isoleret sanger/musiker er En du elskerHånden på hjertet. En anden komedie med Melodi Grand Prix som ramme er Hånden på hjertetEn stærk film om en isoleret sanger/musiker er En du elsker. En anden komedie med Melodi Grand Prix som ramme er .