Endnu en vellykket historisk roman af Helle Stangerup, som man vel nu må regne som en kapacitet i genren. Hovedpersonen er her Leonora Christine, Chr. IV's begavede yndlingsdatter, dog p.g.a.sin moder Kirsten Munk ikke helt kongelig. Romanen følger hende fra 6-årigt barn til hun føres ind i Blåtårn. - Resten kendes fra Jammersminde. Bogen tegner et engageret og underholdende, levendeog direkte spændende billede af tiden ved kongens hof og på adelens store gårde set af kvindeøjne: Leonora Christine, mormoderen Ellen Marsvin, moderen, Vibeke (Kirsten Munks efterfølger), SofieAmalie og mange flere, og giver dermed et broget billede af personen Leonora Christine, som de forskellige venner og fjender opfatter hende. Som i Christine ligger der et stort arbejde med kilder(fyldig litt.liste) bag bogen. En faghistoriker vil formentlig altid kunne påpege svage punkter, men for en ynder af den historiske roman er det en lækkerbisken. Jeg personlig synes Helle Stangerupher kommer endnubedre og mere sammenhængende rundt om person og tid end i Christine. Den må blive læst mindst på linje med den.