Books / fiction for children

Spider-Man, Black Cat - når mennesket er ondt!


Description


Tegneserie. Mens Spider-Man efterforsker et mystisk dødsfald i forbindelse med en overdosis heroin, leder hans tidligere kæreste, Black Cat, efter en forsvunden veninde. Begge undersøgelser peger i retning af den hemmelighedsfulde Mr. Brownstone.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Steffen Kronborg

2006

En ung mand er død af en overdosis heroin, uden at han tilsyneladende har indtaget stoffer. Spider-Man undersøger dødsfaldet, samtidig med at hans gamle flamme, Black Cat, leder efter en forsvunden veninde, og de to efterforskninger bringer superhelteparret på kollisionskurs i jagten på den mystiske Mr. Brownstone. Brownstone viser sig at have telekinetiske evner, hvilket gør ham til en mere end almindeligt farlig modstander - og så er han endda kun en brik i en anden forbryders spil. Historien, der oprindelig blev publiceret som miniserie i seks hæfter, skifter karakter midtvejs og bliver til en form for kampskrift imod voldtægter, snarere end en actionfyldt beretning om superhelteparrets fælles jagt. Mens intrigen altså fremstår noget ujævn, bl.a. på grund af en meget lang tilblivelsesproces, er billedsiden professionelt arbejde på et gedigent niveau hele vejen igennem. Terry og Rachel Dodson tegner både klart og overskueligt og forstår at udnytte sidekompositionerne effektivt. Tegningernes konstante fokusering på Black Cats imponerende brystparti i en dragt med en meget dyb udringning signalerer, at målgruppen er de store drenge, mens de moralske diskussioner om selvværd og tab af selvværd henvender sig til et mere voksent publikum.


Strip!

Nr. 36 (2006)

By

By

Chr. Bonde Korsgaard

Nr. 36 (2006)