Film / fiction for children / tegnefilm

Spider-woman


Description


Den dramatiske historie om Jessica Drew, der bliver bidt af en edderkop, og forvandles til superhelten Spider-woman.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2010

By

By

Knud-Henrik Bentzen

d. 26. Oct. 2010

Marvel-universet er et stort puslespil! Således dækker navnet Spider-woman over mange forskellige figurer som har været på tapetet i forskellige perioder af forlagets historie. Dette er dog ikke den mest kendte af figurerne, og har sjældent figureret i de danske udgivelser. Censuren siger 7+ og det er passende for indholdet. Desværre er der ikke dansk tale, hvorfor man skyder forbi målgruppen.

Her er en tegnefilmserie som ikke overlevede ret længe. Det blev til en sæson som fik premiere på amerikansk tv i 1979, og den var i kort tid tilgængelig i Danmark på VHS i starten af 80'erne. Denne titel samler hele serien i et sæt på 2 dvd'er, hver med 8 30 minutters afsnit. Spider-woman har en del tilfælles med sit mandlige modstykke, og han gæster i 2 afsnit. Plotmæssigt fokuseres der nu en del mere på sci-fi-elementer end i Spider-mans historier. Robotter og aliens hører til dagens dont for Spider-woman. Animationen er dog ret så basal og baggrunde ligeså. Spider-woman var en del af morgenunderholdningen på tv-stationen ABC og budgettet var ikke for højt.

For tiden udgives der mange tv-serier med superhelte i Danmark, og Spider-woman er en af de mere obskure. Iron-Man, Spider-man og Fantastic four fanger nok de fleste mere.

Da serien er på engelsk vil den have mest interesse for de lidt ældre som er godt inde i Marvel-Universet. Selvom serien principielt er børnevenlig, foreslår jeg alligevel at den finder vej til voksenbibliotekernes hylder. Stadig er den dog smal og mest af historisk interesse for fans.



Information and editions