Forfatteren Erik Morsing er født i København i 1940 og da bogen er hans debut, må han således betegnes som en moden debutant. De 18 noveller angives i forordet at omhandle "begreberne ensomhed, længsel og skæve eksistenser" og sandt er det da, at der optræder en mængde drukkenbolte, spillere og udstødte i historierne. E.M. skriver engageret om sine personers op- og især nedture, men alligevel forbliver de typer snarere end selvstændige karakterer. Tidsmæssigt er de svære at placere, da miljøet nok er fortid og en kende altmodisch, men sprogligt bruges der nutids daglig tale og vendinger. Kvinderne er ofte moderlige og venlige og i reglen iført hat, handsker og spadseredragt hvorimod mændene er mere lurvede på krop såvel som sjæl. Forfatteren angiver, at han lægger vægt på en humoristisk undertone, hvilket jeg nu ikke finder er ret markant. Forfatteren har helt sikkert meget på hjerte, men også den korte novellegenre kræver meget i såvel form som indhold, og den foreliggende samling formår ikke at fænge og dermed forbliver personernes videre skæbne mildt sagt uinteressant.