Books / fiction for children / roman

Spionagenterne og jagten på Mads


Description


Krimi. De to søskende Niki og Victor leger deres favorit leg, spionagenterne, da de møder den 16-årige Mads, som er på flugt fra nogle forbrydere. Niki fortæller historien om Mads og de farlige kriminelle, men også historien om hendes familie, storebroren Victor, lillebroren, mor og papfar Bjarne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 24. Sep. 2010

Første bind i en krimiserie, der også er historien, om en typisk, moderne dansk familie, egnet til selvlæsning for børn fra 10-11 år, og til højtlæsning med børn fra 7 år.

Historien er fortalt af hovedpersonen Niki, hun går i 4. klasse. Sammen med sin storebror Victor, bliver hun blandet ind i en krimihistorie om den 16-årige Mads, der er på flugt fra nogle forhærdede forbrydere. Spionagenterne er en leg de to søskende dyrker, da Mads pludselig bliver overfaldet foran deres hus og gemmer sig i deres legehus. De involverer sig i hans "sag". Parallelt hermed følger vi den lille familie med deres mor, lillebror og deres papfar, Bjarne, som de to søskende har et lidt anstrengt forhold til. Han virker uinteresseret, men det ændrer sig. Historien når også et spadestik dybere end andre krimier, fordi Niki er fortæller, og der lægges spor ud til nye personlige udfordringer i de næste bind, da hun får overraskende nyt at vide om sin biologiske far. Sproget er moderne med et let strejf af tidens slang. Forsiden dækker fint for bogens krimivinkel.

Der er en forbindelse til klassikeren Guldregn af Anders Bodelsen, som også er mere end en krimi, men bogen vil også tiltale de børn, der kan lide serien Det seje sjak.

Et godt bud på en moderne børnebog med et krimiplot, der måske ikke er 100 % realistisk, kombineret med en hverdagshistorie om en moderne almindelig dansk familie, der til gengæld er ret realistisk på den gode måde med fin selvironisk og humoristisk undertone.