"Nuanceforskydninger og musikalske stilskift er karakteristiske for det danske indiebands på én gang ambitiøse og laissez faire rockmusik ... Det danske firkløver er groet ud af den fynske undergrund og har med deres tre tidligere udgivelser gjort genrehybrider og autotunet vokal til deres vandmærke. Udgangspunktet er en klassisk rockbesætning med guitar, bas og trommer, og gruppens to sangskrivere Alexander Weile Klostergaard og Jonathan West Carstensen er lige så meget lyrikere som musikere ... Det ender med at irritere, at First Flush ikke lader deres sange stå mere nøgent frem. Det forurener de fine sangtekster, at de skal skjules bag en skov af autotune. Og det er i grunden en skam, for ellers er Spira et melankolsk, men melodisk sprudlende lydspor".