Engelsk roman af ny forfatter med et diskret kristent budskab om vigtigheden af tilgivelse og menneskekærlighed. Bogens tone og miljø har et gammeldags præg, og de mange temaer, som tages op, men ikke rigtigt arbejdes igennem, gør den noget forvirret at læse, og jeg tvivler på, at den vil kunne fange ret mange danske børn. Ossie, som er bogens hovedperson, er en lidt tyk dreng, som klarer sig dårligt i skolen, og han bliver også mobbet af en drengebande. Hans nedslidte mor er halvt fraværende bogen igennem, hans far helt, men til gengæld har han en djærv papbedste, som vil have ham til at finde hendes afdøde lillebrors grav for sig. Meget af bogen foregår på en kæmpestor, gammel kirkegård. Det er også her, at Ossie udsættes for en noget ulækker optagelsesceremoni til banden. Han bliver nu aldrig et fuldgyldigt medlem, for et skolekor og en alternativ præstefamilie giver hans liv en anden retning. Her lærer han at tro på sig selv og blive i stand til at imødegå vold og mobning. På kirkegården rodes han også tilfældigt ind i opklaringen af et stort smykketyveri, og han hjælper sin bedste til at finde fred i sjælen, samtidig med at han psykisk får givet slip på sin far. Forsiden er mere uhyggelig end indholdet, og bogen kan læses fra 12 år.