Spøgelseslege

Det er blevet koldere og mere dystert i det nordbrandt'ske univers. Man så det i den forrige digtsamling, Istid (78/01), men det mærkes måske tydeligere i Spøgelseslege. De særegne landskaber,H.N. altid har bevæget sig i, synes at antage karakter af endnu mørkere sjælelige tilstande. Forfaldne huse, rustne søm og mennesker med bortvendte ansigter er hvad man hyppigst møder i den nydigtsaml., der således har forbindelse til de »dekadente digte« fra debuten Digte (1966). Selv kærligheden, forf.-skabets centrale tema, må vige: »Som en sprængt brokonstruktion af rustentjern/hvis to halvdele peger skråt op i luften/i hver sin uforsonlige retning/står kærligheden «. Fascination af død og intethed samt sprogets muligheder for at gi omgivelserne betydning står icentrum. - »At færdes i randen af et liv« lyder en karakteristisk formulering fra et af bogens 5 afsnit. Herfra betragtes livets forsk, tilstande og bevægelser, herfra kan afstande overskrides ognye oplevelser af nærhedetableres. Spøgelseslege er nok den mest sammensatte (og ambitiøse) bog i forf.-skabet. Der er mange uhyre svære passager, men altid af en musik, tæthed og farvemæss.pragt, der kan tilføre dansk poesi nyt sprog.

Read the full assessment