Books / fiction for children

Spøgelset som ville være prinsesse


Description


Hver nat huserer det blå og rosa spøgelse på kongeslottet. Da de første gang ser prinsessen bliver det rosa spøgelse så betaget, at hun også vil være prinsesse. Heldigvis får det blå spøgelse en ide ...

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 2. June 1997

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 2. June 1997

Er det mon udtryk for tidens spirituelle trend, at børn tilbydes forklaringer på, hvad og hvor vi er, før vi bliver til? Som Karrebæks Hvad mon der sker (1997) kan denne bog læses som et bud på sjælens liv før fødslen. På konge- slottet er der uro hver nat, fordi et blåt og rosa spøgelse huserer. Da de for første gang ser den lille prinsesse, bliver det rosa spøgelse så betaget, at det også vil være prinsesse. Men det mangler de lange slangekrøller og kan heller ikke holde prinsessekronen fast på sit store runde hoved. Netop som solen er ved at stå op, får det blå spøgelse en idé til, hvordan det rosa spøgelse kan blive prinsesse. De bliver oppe og fordamper i solens stråler til en tåge, der lægger sig over sengen, hvor dronningen, der teksten igennem omtales som "den store tykke dronning" og tegnes tydeligt højgravid, ligger i veer og føder - en prinsesse og en prins! Teksten har bestemt sine søde og poetiske momenter og spejles fint i flotte midnatsblå billeder i original stil og teknik. Faktisk virker billedsiden mere logisk og konsistent end teksten, der har problemer med et naturligt flow, og det endda selvom billedernes ekspressivt skildrede figurer flyder og flyver i et fantastisk univers med direkte acces til kosmos. Fra 4 år.


The libraries' assessment

d. 2. June 1997

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 2. June 1997

I denne søde og morsomme eventyrhistorie, anderledes og sjovt illustreret med flot og anarkistisk farvekridtkolorit, fortæller Siri Melchior fint om længsel og ensomhed. To små slotsspøgelser er kørt træt i den traditionelle uhygge, og deres sammenhold trues, da det lille rosafarvede spøgelse forfærdelig gerne vil være prinsesse. Men ak, når man er et luftigt spøgelse, kan man hverken få slangekrøller eller gå med krone, men ved en lykkelig metamorfose genfødes spøgelserne virkelig som prins og prinsesse og kan nu gynge i lysekronerne som et par ægte menneskelige spektakelmagere. Teksten er nutidig og fantasifuld på en måde, der virker meget ligetil. Helt uden forsøg på eventyrpastiche. Det klæder historien vældig godt, idet der naturligvis er tale om et - ganske vist fantasifuldt - spejlbillede af en nutidig børneverden. Glimrende til oplæsning og billedlæsning i de små klasser, hvor børnene vil elske den medrivende billedflade og den ukonventionelle handling. Og så, naturligvis, de små søde spøgelser og den lille prinsesse.


Det fri aktuelt

d. 29. July 1997

By

By

Steffen Larsen

d. 29. July 1997


Berlingske tidende

d. 15. June 1997

By

By

Kari Sønsthagen

d. 15. June 1997