Books / fiction for children

Spørge-Sofie


Description


Billedbog i tegneserieform. Sofie er ved at drive sin far til vanvid ved hele tiden at sige: Hvorfor det? Men da et rumskib fra Thargon vil udslette Jorden, redder Sofies spørgelyst situationen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 1998

By

By

Susanne Thøfner

d. 15. Dec. 1998

Lille Sofie er en rigtig Spørgejørgen, der er ved at drive sin stakkels far til vanvid ved hele tiden at sige: Hvorfor det? Men Sofies ihærdighed kommer til god nytte, da et rumskib med blå beboere fra Thargon lander i parken for at udslette Jorden, og så lover far, at han aldrig vil blive sur over Sofies spørgelyst igen. Bogen fremtræder pæn og iøjnefaldende med Sofie og hendes kat på den farvestrålende forside. Den har fra 1-6 tegninger på hver side og minder en del om en tegneserie i sin opbygning. De enkle, charmerende tegninger er udført med farvekridt og er fulde af liv og bevægelse. De er forsynet med håndtegnet tekst i talebobler samt almindelig tekst mellem billederne. Rumvæsenernes tale er sat spejlvendt, og det fortælles bag i bogen, at man skal bruge et spejl til at læse det med. Teksten er mundret og ret enkel, men kræver selvfølgelig, at rumskibe m.m. indgår i børnenes begrebsverden. Spørgelystne børn vil kunne more sig over denne hyggelige, crazy og lidt spændende, men bestemt ikke uhyggelige, fortælling, der absolut er på børnenes side. Til oplæsning fra ca. 5 år.


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 1998

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 15. Dec. 1998

Tony Ross er efterhånden en velkendt billedbogstegner i Danmark. Hans lette, hurtige streger med de markante oliekridt-skraveringer fortæller ofte om børn i realistiske, besværlige situationer. Ross' tegninger tilføjer disse fortællinger en særlig varme, charme og absurditet. Det gælder også denne billedbog, hvor Lindsay Camps historie på bedste børne-solidariske maner, lader de voksnes irettesættelser falde tilbage på de voksne selv. Som i klassikeren Spørge-Jørgen, er Sofie her ved at drive sin far til vanvid med evindelige spørgsmål. De fleste børn kender den herligt irriterende leg med igen og igen at spørge: "hvorfor ?". Ikke altid fordi man er særlig nysgerrig, men fordi det i sig selv er sjovt, at de fleste svar kan følges op af det lille "hvorfor ?" Hverdagens trivialiteter afbrydes, da et gigantisk rumskib lander netop i den park, hvor Sofie endnu engang er ved at plage livet af sin far. Der er kun én måde, at tale de truende rumvæsner til fornuft på - og det er Sofies. Sofie redder verden - og far lover, at han ikke mere vil blive sur over datterens evindelige spørgen. Den skøre historie har delvis form som en tegneserie. Helsidebilleder veksler med strips i forskellige størrelser. Der er energi og bevægelse i billedsiden. En sjov og letbenet fjolle-historie for de 3-6-årige.