Books / nonfiction

Spørgsmål jeg altid har villet stille


Description


Forfatterens personlige svar på spørgsmål og problematikker, som interesserede i den kristne tro støder på.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2009

By

By

Hans Michelsen

d. 8. Dec. 2009

Bogen henvender sig til alle med interesse for kristen tro, da den samler alle de spørgsmål, interesserede stiller.

I bogen understreges det, at de spørgsmål, der stilles i bogen, er rigtige og altså ikke en samling spidsfindige teologiske pointer. Spørgsmålenes temaer er Gud, Bibelen, Skabelse, Frelse osv. I et appendiks findes kommentarer til Bibelen med tolkningsprincipper, der er et afsnit om hvorfor og hvordan man bør læse Bibelen samt et uforkortet brev fra en læser. Tanken er at man skal læse spørgsmålene og de dertil hørende svar samt anvende de opstillede tolkningsprincipper for at få det maksimale udbytte af bogen. Forfatteren er kreationist, civilingeniør og professor i informationsvidenskab.

På dansk er tidligere udkommet I begyndelsen var informationen, 1989.

Bogen, der udkom på tysk i 1989, bidrager ikke med meget nyt, men afsnittet om forfatterens liv og baggrund som forfulgt under 2. verdenskrig er interessant og læseværdigt, og det er med til at forklare mange holdninger i bogen. Bogens spørgsmål og svar indeholder dels forfatterens forklaringer og dels mange skriftsteder. De opstillede tolkningsprincipper og deres anvendelse i læsningen af resten af bogen er en anderledes måde at præsentere stoffet på.



Information and editions