Denne bog om sprogfilosofi, der er skrevet to fagfilosoffer, henvender sig til den interesserede lægmand, men kan først og fremmest anvendes som lærebog på universitetsniveau. I sprogfilosofisk sammenhæng bryder bogen med den optagethed, der siden 1968 har været af Saussure og de franske strukturalister og lægger først i fremstillingen hovedvægten på anglo-amerikansk sprogfilosofi, blandt andet med udgangspunkt i empiristerne i det syttende århundrede, Berkeley og Locke. Senere flyttes focus til Bertrand Russel, Gotthold Frege, Ludwig Wittgenstein og to nulevende filosoffer: Quine og Dummet. Undervejs i bogen forklares teorierne med pædagogiske eksempler. Bagest i bogen litteraturhenvisninger og index.