Sten har måske også en sjæl : erindringsroman om en barndom

Forfatteren er journalist og kendt for en række skuespil, nogle som tv-teater, men dette er hans første roman. Den foregår primært i Frederikshavn under besættelsen. Drengen John fortæller i en let og humoristisk tone om sig selv og alle børnene i kvarteret. Der er to kategorier af voksne: de venlige/forstående og dem der skal trylles væk. Kammeraten Erik har en trylleformular og sammen med John har han lavet en lang liste over uønskede voksne, herunder Johns far. Det bliver dog ikke til noget da Erik får et cykelstyr op i maven og dør. Der ligger en smerte og et gryende oprør under den muntre tone. Forholdet mellem fortælleren og hans tyranniske far er centralt, og romanen slutter optimistisk med at sønnen helt bogstaveligt sætter sin far på plads. Budskabet er, at næsten lige meget under hvilke forhold børn vokser op så udnytter de mulighederne, og barndommen er en herlig tid. Tidsskildringen og miljøet synes jeg virker meget overbevisende. Sproget er lagt i munden på en halvstor dreng og hele universet ses i børnenes øjenhøjde. Det gøres meget konsekvent og dygtigt. Men fortællerstilen og temaerne får bogen til at virke mere som erindringer end som roman.

Read the full assessment