Stenuret

Den ungarske forfatters 3. og sidste del af en romanserie, som med de forrige Havefesten (93/03) og Melinda og Dragoman (95/07) uden tvivl rummer mange selvbiografiske træk. Tidsmæssigt spænder de fra 1930'erne til idag og giver et kaleidoskobisk tids- og sindsbillede på Mellemeuropa - Ungarn - og dets kaotiske udvikling. Lig de 2 foregående bøger er der ikke tale om nogen nem bog med et handlingsspor fra start til slut - derimod et mylder af filosofiske betragtninger, uhøjtidelige sidespor, analyser samt absurde kommentarer. Og dog: Dragoman - den godt 60-årige professor der har levet i eksil (og i forrige bog vendte tilbage til barndomsbyen og forelskede sig i barndomsvennens kone Melinda), vender endnu engang tilbage. Denne gang for at modtage et hædersdoktorat ved det universitet, der for år tilbage udviste ham som politisk ukorrekt. Da han nu uventet tillige udstyres med familie: datter og dattersøn, får han lyst til at slå sig permanent ned, men spøgelserne fra opstanden i 1956 skal først slås ned. Både komposition og indhold stiller krav til læserne, men de får så også mulighed for at leve sig ind i en kunstnerisk højt begavet og bevægende romanserie.

Read the full assessment