Selvfølgelig måtte »bombemanden fra Gladsaxe« inspirere en dansk krimi-nalforf. I O. J.'s nye bog kastes der ikke med bomber, men en ukendt dræber tilfældige mennesker ved at sprøjte giftencurare i dem. Romanens optakt er det fjerde mord. Herefter skift til tre bedsteborgeres kortaften. De tre par forbliver i handlingens centrum. Den skyldige kan være hvem-somhelst, det kan også væreén af dem. Ægtefæller bliver utrygge ved hinanden, børnene mistænksomme over for deres forældre. En efter en kommer de tre mænd i politiets søgelys, men politiet er stadig uden afgørende spor. Dabogen lakker mod enden, kommer en ny person ind på scenen; han har tilsyneladende alle de træk, der gør en afstumpet person. Det ser ud som et billigt trick: ham skal vi tro er den skyldige. Datoenfor det 6. mord nærmer sig, og ved en alt for tilfældig tilfældighed bliver stikkeren selv stukket. - O.J. er ingen stor forfatter, men en habil håndværker. Bogen er ganske spændende, og han boreren del i detforhold, »at nogen må vide noget«, men de, der ved det, »skal ikke rodes ind i noget«.