Stiktosset

Janne Hejgaard, der er kendt i skolebiblioteket for en lang række undervisningbøger om forskellige sider af tilværelsen, har her skrevet en bog om følelser. Hovedpersonen er Fie, en lille pige på 5-6 år. Hun bliver passet hos sin farmor og vil gerne vide, hvad "stiktosset" betyder, men farmor læser avis og vil ikke forstyrres. Fie bliver ved, så farmor til sidst sender hende ud i køkkenet for at skamme sig. Hun stikker af, kommer ud i en park og møder 3 personer, som heller ikke vil fortælle hende, hvad ordet betyder. Til sidst kommer hun til sin fars butik og endelig får hun en forklaring, for han bliver nemlig stiktosset. Palle Schmidt har illustreret fortællingen med farvetegninger, som i udtryksform støtter og supplerer teksten fint. På sider med sidetal hopper en arrigtrold på tallene og giver udtryk for de vredes- og frustrationsfølelser, der ikke direkte beskrives i teksten. Bogen er fortalt i et enkelt hverdagssprog og er meget velegnet til oplæsning i indskolingen som oplæg til en diskussion om følelser, både dem man viser og de indestængte og om børns forskellige måder at udtrykke følelser på. Forsideillustrationen er en meget god appetitvækker, som også vil fænge hos læsere fra ultimo 2./primo 3. kl., der selv kan læse teksten. Bag i bogen er der 2 sider til lærere, pædagoger og forældre.

Read the full assessment

Gal, sur, hidsig, stiktosset – vreden har mange udtryk i denne bog i en ny serie om følelser beregnet til oplæsning og samtaler med børn fra ca. 5 år. Den afsluttende pædagogiske vejledning fokuser på bogen som et pædagogisk redskab, og det er da heller ikke en billedbog til almindelig oplæsning, for bogen er i den grad fokuseret på sit emne at den sætter læseoplevelsen over styr. Pigen Fie har en ualmindelig dårlig dag. Først lægger hun sig ud med farmor og stikker af i vrede. I parken møder hun en sur dreng, som hun kommer op at skændes med. Også i isboden går det helt galt og mødet med en livstræt hjemløs er heller ikke for opmuntrende. Alle (næsten) taler forbi hinanden, flere af de voksne fremstår usympatiske, og der bruges ord som møgunge og grimme fjæs, så der er nok at snakke om. Problemet er bare at ophobningen af vrede udbrud og følelser bliver for meget. Skal bogen have en chance bliver det i små doser og i et forløb, hvor der er god tid til at gå bag de mange kiksede situationer. De farvelagte ill. udtrykker klart de sure følelser, men bortset fra den lille arrigtrold, som kommenterer forløbet undervejs, er de temmelig triste og amatøragtige at se på. Der er brug for bøger om emnet, men denne føles ikke rigtig tidssvarende.

Read the full assessment