Stille kaos

Stilfærdig, indfølt og livsbekræftende skildring af en mands sorgforløb. Med sin almene problematik er dette en lille italiensk filmperle, som især vil blive værdsat af et modent publikum.

Filmen bygger på en roman af Sandro Veronesi og starter med, at Pietro redder en kvinde fra at drukne. Paradoksalt nok viser det sig, at Pietros egen kone næsten samtidig dør af et slagtilfælde derhjemme. Pietro står nu tilbage med sin sorg og sin lille datter Claudia, som han for alt i verden vil beskytte. Han følger hende i skole hver morgen, men i stedet for at gå på arbejde, sætter han sig på en bænk i parken lige over for skolen for at være i nærheden af hende, indtil hun får fri. Og det er faktisk i denne park, at mange af filmens scener udspiller sig. Det lyder måske lidt sært og uinteressant, men instruktøren Antonello Grimaldi formår her at skabe et overbevisende, varmt og ganske særligt univers, som man ikke kan undgå at leve sig ind i og holde af. Den karismatiske Nanni Moretti er fremragende i rollen som den kriseramte Pietro. Persongalleriet er i det hele taget godt castet. Som et lille kuriosum medvirker Roman Polanski i en birolle.

Grimaldi er mest kendt for denne film, der i tone kan minde om andre italienske og franske hverdagsdramaer samt for den sags skyld nogle af Lone Scherfigs film. Sorgen over tabet af ægtefælle er et velkendt filmtema og ses bl.a. i Francois Ozons fine Under sandet.

En rigtig dejlig, vedkommende og livsbekræftende lille film om en alvorligt emne.

Read the full assessment