Books / fiction for children / romaner

Stine og Naja på ridelejr


Description


Stine og Naja skal på ridelejr med Donna. Det bliver en fantastisk oplevelse med nye hestevenner og konkurrencer. Stine opdager en hestetyv i natten, og den modige pige bliver hædret af alle på ridelejren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2009

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 1. Sep. 2009

Frilæsningsbog i serien Dingo. Gul, til alle hesteglade piger fra 8 år, fra sidst i 2. - starten af 3. klasse.

3. hestebog af forfatteren om Stine og Naja, der i fællesskab ejer hesten Donna. Bogen drejer sig om livet i hestemiljøet. Pigerne skal på ridelejr, og det bliver en fantastisk oplevelse med nye hestevenner, ture og konkurrencer men også med en spændende sidehistorie om Stine, der opdager hestetyven i natten. Lykke Bianca har illustreret teksten med nogle dejlige akvareller i glade farver, der understøtter den letlæste tekst. Den er sat med stor typografi i overskuelige afsnit og med stor afstand mellem linjerne.

Bogen minder i sprogtone, handlingsmiljø og layout om forfatterens to foregående titler En halv hest, 2006 og Stine, Naja og Donna, 2008. På bibliotekerne står mange hestebøger bl.a. serierne Pjok og Petrine af Kirsten Sonne Harild, med samme målgruppe og Pony & co. for de lidt ældre piger fra 10 år.

Glimrende læsetilbud for piger, der færdes i hestemiljøet eller drømmer om at gøre det. Bogen har en nutidig sprogtone og fortæller en god og samtidig spændende historie.