Forældreberetning om en tilværelse, som blev totalt ændret med en højt elsket, stærkt autistisk søns fødsel. Børne-psykoser er vanskelige at behandle og svære for udenforstående at trænge indi, så beretningen rummer megen smerte. Titlen går på, at stjernerne jo er så smukke, men som bekendt først ses når det er aller mørkest. I den efterhånden store mængde titler om autisme vil KarinAhnves bog hævde sig på grund af sit altomfattende engagement - hun satte alt til side, og kom på den måde dybt ind på livet af sin Olof og opnåede forbløffende resultater. Det er dog ingensolstrålehistorie, dertil er handicappet alt for utilgængeligt, men forældre og fagfolk vil kunne øse af hendes iagttagelser. Stilen er stærkt personlig, og forfatteren skjuler ikke sit religiøsesindelag. Emnet tåler imidlertid store ord, og den er tæt på det rørstrømske uden dog at tippe over. Der findes tilsvarende beretninger om andre handicaps, og de formidles blandt pårørende ogfagfolk, hvilket denneutvivlsomt også vil blive. Bogens ydre er nøgternt og upåfaldende, hvilket er helt på sin plads her.