Halfdan Freihow beskriver hverdagslivet med sin ti-årige søn Gabriel, der har fået den dobbelte diagnose atypisk autisme og AD/HD. Gabriel har både autistens vanskeligheder ved at sætte sig ind i andres følelser og tanker og ved at etablere sociale relationer, og er samtidigt både impulsiv og hyperaktiv. De lever på de fleste måder et normalt familieliv i naturskønne omgivelser ved Haugesund i Norge. Gabriel er en begavet dreng, men hans psykiske lidelse sætter hele tiden omgivelserne på prøve. For Gabriel er det et krav at verden skal være logisk og konsekvent, og fx kan sproglig ironi og dobbelttydigheder føre til voldsomme raserianfald. Faren fortæller på en kærlig og ofte humoristisk måde om både nederlag, sejre og frustrationer i samværet med Gabriel og i forsøgene på at skabe kontakt mellem Gabriels verden og det omgivende samfund. Han beskriver også de tanker og bekymringer han gør sig om Gabriels fremtidige liv, men på en så nøgtern og usentimental måde at det hæver sig op over det private. Freihows brev til sin søn retter sig selvfølgelig primært til læsere der privat eller professionelt har tilknytning til udviklingsforstyrrede børn, og som her får et godt supplement til de mange gode bøger der giver faktuelle oplysninger om emnet. Men den smukt skrevne bog om en fars omsorg og bekymring for sin søn, vil også kunne læses af forældre til såkaldt normale børn.