Bøger / faglitteratur / kunstguides

Stockholm, Stockholm : kunsten, arkitekturen, kvartererne og menneskene


Beskrivelse


Stockholm, Stockholm er en bog om Nordens smukkeste hovedstad. Henrik Wivel tager læseren med på en rejse til Sveriges metropol og til skærgårdens møde mellem himmel og hav. Han ser og oplever byen med egne øjne, men også med de svenske kunstnere og kulturpersonligheders, som igennem de sidste 150 år, hvor Stockholm forvandles til en moderne storby, har sat scenen og tilegnet sig byen, så den er blevet deres. Han beskriver kvartererne i indre by (Gamla stan, Norrmalm, Vasastan, Östermalm, Kungsholmen, Södermalm), folder byens kunst og arkitektur ud med dette dobbelt blik, der dels er hans eget, dels de andres til en samlet mosaik om en by og dens mennesker, om byens historie og natur. Resultatet er et billede af en by, der fremstår med stærk intensitet og skarpe modsætninger. Bogen er rigt illustreret og indeholder kort over kvartererne og en liste over klassiske spisesteder i Stockholm.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. aug. 2013

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 20. aug. 2013

Den foreliggende bog om Stockholm er Henrik Wivels personlige kærlighedserklæring og beskrivelse af den svenske hovedstad. Kan læses som optakt til en rejse til byen eller som lystlæsning for den kulturinteresserede.

Henrik Wivel elsker Stockholm og er kommet der meget. Han elsker byen så meget, at han ligefrem sammenligner passionen med "Stockholmssyndromet", et kendt fænomen byen har lagt navn til og som der også refereres til i denne sprudlende bog. Sprudlende af referencer til steder, litteratur, forfattere, kunstnere, skulpturer, mad og meget, meget mere. Bogen er inddelt i bydele og hver bydel er gengivet på kort. Derefter følger forskellige kapitler, der fokuserer på henholdsvis arkitekturen i Stockholm, kunsten i byen og Skærgården. Derefter følger et kapitel om klassiske spisesteder i byen. Bagerst i bogen er der en litteraturliste og til sidst tre registre: adresser, navne og steder. Bogen er nem af orientere sig i og kan enten læses punktvis eller fra ende til anden. Man bliver smittet af entusiasmen fra forfatteren, og hvad enten man selv rejser dertil eller tager rejsen i sofaen, får man noget med fra Henrik Wivels bog.

Bogen Stockholm i serien Vide verden er også en anderledes rejsebeskrivelse om Stockholm, men med bidrag fra mange forskellige kulturpersonligheder med hver deres fokus.

En medrivende og sprudlende kærlighedserklæring til Stockholm, hvor den kulturinteresserede vil finde en sand guldgrube af inspiration.


Berlingske tidende

d. 31. aug. 2013

af

af

Jakob Steen Olsen

d. 31. aug. 2013


Jyllands-posten

d. 31. aug. 2013

af

af

Lars Ole Knippel

d. 31. aug. 2013


Kristeligt dagblad

d. 23. aug. 2013

af

af

Bjørn Bredal

d. 23. aug. 2013


Information

d. 30. aug. 2013

af

af

Torben Brostrøm

d. 30. aug. 2013


Weekendavisen

d. 23. aug. 2013

af

af

Ole Lindboe

d. 23. aug. 2013