Støtte og bære : når et medmenneske har det svært

Bogens målgruppe er bred dvs. nærmest os alle, der på et eller andet tidspunkt møder et menneske i stor nød, og hvor vi kan stå afmægtige i situationen uden at vide, hvordan vi kan støtte og hjælpe. Men da forfatterens baggrund er sygehuspræst vil den nok have størst interesse for præster og diakoner, men også andre der arbejder i plejesektoren.

Bogen er oversat fra norsk, men mødet med mennesker i sorg og krise er universelt. Vi kender ham for Når gamle forældre dør, 2005 og Ta' det som en mand, 2006. Begge disse titler handler om sorgarbejde og er for de sørgende, mens denne titel handler om det svære i at møde mennesker i sorg. I små korte kapitler med overskrift videregiver han livsklogt og stilfærdigt sine egne iagttagelser og erfaringer med disse vanskelige samtaler. Han advarer imod at trøste og gøre sig klog, men opfordrer til nærvær og lydhørhed. Ind imellem lidt langtrukken snak før han kommer frem til det essentielle.

Sorgsprog, 2009 handler om den sørgendes møde med omverdenen set fra den sørgendes perspektiv, mens Lars Björklunds Mod til at gøre ingenting, 2007 også er skrevet af en sygehuspræst og med et budskab om nærvær til støtte for den sørgende.

En sympatisk bog om at møde mennesker i sorg og krise. En sygehuspræst reflekterer over, hvad der er væsentligt og hvilke faldgruber, man kan dumpe i under et sådant møde. Bogens svage side er, at man skal læse sig igennem mange almindeligheder, før man når frem til de mere interessante pointer.

Læs hele vurderingen