Books / nonfiction

Stofproblemer - og hvordan man løser dem


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Jan. 2018

By

By

Louise Urban Andersen

d. 22. Jan. 2018

En tidligere socialoverlæge giver et bud på en måde at bekæmpe stofproblemer. Bogen er egnet til dem, der til dagligt arbejder med områder, der berører misbrug.

Efter forord og begrebsafklaring, der opridser forskellen på brug og problembrug, gennemgås fakta om de enkelte rusmidler, med særligt fokus på hash. Der ses nærmere på stofbrug blandt unge, og hvilke konsekvenser det kan have i form af kriminalitet og psykisk sygdom. Begrebet medafhængighed introduceres og diskuteres. Behandlingssystemet og lovgivningen på stofområdet beskrives, og forfatteren gør rede for nogle lovmæssige indgreb, der ikke har fremmet udviklingen. Han forsøger i stedet at komme med alternativer til den nuværende model. Fx opfordrer han til at ændre den gældende narkopolitik og legalisere cannabis, hvorved han mener at man kan komme en del kriminalitet til livs. Bogen afsluttes med litteraturliste og register. Forfatteren har tidligere udgivet Stofmisbrug og afhængighed, hvoraf dele er revideret og medtaget i nærværende bog.

Fagligt meget kompetent bog, der sætter fokus på at afstigmatisere og afkriminalisere stofmisbrugere. Bogen kommer ikke med endegyldige løsninger på alle problemer indenfor misbrugsområdet, men præsenterer en række fagligt underbyggede alternativer til den gældende praksis.

Antologien Misbrugsbehandling ser på samme område, men er dog mere samfundsfaglig.