Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Store slæderejser : en fortælling om Knud Rasmussen


Beskrivelse


Om den danske polarforsker Knud Rasmussens (1879-1933) liv og hans eventyrlige slæderejser i Grønland og om den længste på 18.000 kilometer gennem Canada og Alaska.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2012

af

af

Boy Olesen

d. 25. okt. 2012

Bogen henvender sig til de 8-12-årige altså fra ca. 2.-3. kl. Velegnet til selvlæsning.

En rigtig flot og velskrevet bog, hvor den gode historie og dens indpakning stemmer godt overens. Fortællingen om Knud Rasmussen er holdt i et let tilgængeligt sprog, med korte sætninger, uden flere svære ord end nødvendigt. Overskuelige sider med mange afsnit, afbrudt af gode farvelagte helsides tegninger, gør bogen meget imødekommende. Knuds drengedrøm går i opfyldelse, og han kommer på mange spændende ekspeditioner, hvor han møder polareskimoerne, transporterer sig med slædehunde og rejser med mange forskellige videnskabsfolk. Ikke mindst er den 18.000 km lange 5. ekspedition gennem Alaska og Canada, ganske fantastisk. Knud oplever døden tæt på, da han mister en af sine kammerater. Han må også slå hunde ihjel for at overleve, og se kammerater miste lemmer grundet forfrysninger.

Om samme emne og for samme målgruppe Kender du Knud Rasmussen? af Nete Kornerup.

God bog, hvor alt det der er vigtigt for en god bog, er til stede.