Storhed står for fald

Som første bind er målgruppen læsere, der interesserer sig for landboliv i mellemkrigstiden.

Forfatteren har sin base i Vendsyssel, som også er rammen for hans serie om russiske desertører. Denne trilogi har han angiveligt skrevet i sin soldatertid i 1957, hvad sproget tydeligt bærer præg af. Den gode arving til Krogården døde i første bind, og den mystiske og sleske Karlsen har overtaget hans plads som inspektør, hvor han systematisk beriger sig selv og kører gården i sænk. Den koleriske gårdejer Hansen bliver mere og mere verdensfjern, og hans retskafne hustru Anna prøver forgæves at redde stumperne. Det er en dramatisk historie, der dog drukner en del i de lange detaljerede beretninger om stort og småt, men der er ingen tvivl om, at der tegnes et sandt billede af de rester af feudalsamfundet, der stadig eksisterede op i forrige århundrede.

Bogen kan ikke læses uden at have været igennem første bind. Selv personlisten udelader hovedpersonerne, og vi dumper midt ind i handlingen, som vi lige så brat forlader i slutningen.

Et sprogligt tungt og meget detaljemættet, men sikkert sandt billede af de mørkere sider ved landbolivet i starten af det 20. århundrede.

Read the full assessment