Books / nonfiction

Strategiske alliancer


Description


Om hvordan man i en virksomhed styrer strategiske partnerskaber mest effektivt og maksimerer deres værdi for virksomheden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 30. Oct. 2009

Som resten af serien primært målrettet til topledere i erhvervslivet. Opgavebrug fra godt handelsskoleniveau og nok mest til videregående studier.

Forfatteren er netop direktør for strategiske alliancer i det store amerikanske firma indenfor netværkskommunikation Cisco Systems. Bogen er del af serien Memo to the CEO, der er en række relativt kortfattede praktiske handlingsorienterede guides om forskellige aktuelle managementemner tilpasset topledere. Emnerne er altid valgt fra tidsskriftet Harvard Business Press. Bogens definition på en strategisk alliance lyder bl.a.: "en relation mellem en eller flere organisationer, som - ved at kombinere deres ressourcer - kan skabe betydelig og varig værdi for alle de involverede parter". Bogens grundmodel over, hvordan man som topleder praktisk arbejder med strategiske alliancer er trefaset. Først skal man have en strategi, og det gerne før man vælger partner. Næste fase er at oparbejde en organisation og herunder forberede den leder, som skal styre alliancen topledelsen vælger. 3. fase kalder forfatteren "Styr kompleksiteten". Bogen er som al især amerikansk managementlitteratur krydret med mange cases og småanekdoter fra erhvervsliv og fx ofte fra sport.

På dansk Strategiske alliancer : struktur, etablering og ledelse fra 1991, og flere afhandlinger. En ny bog er Corporate networking af Waldstrøm og Stadil. Er der kun plads til en bog foreslår jeg sidstnævnte.

En bog for en relativ smal målgruppe blandt topledere.