Bøger / faglitteratur

Stress : den moderne udfordring


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2004

af

af

Martin Hjelmborg

d. 19. aug. 2004

Stress er en (arke)typisk lidelse i det moderne samfund, hvor idealet er de succesfulde perfekte mennesker, der når mere og mere på arbejdet. Hjemme har de en ligeså perfekt familie og de dyrker diverse trendy hobbies. De har desuden en billedskøn, atletisk krop, et harmonisk sind og er altid tilfredse og glade med livet og ser ikke en dag ældre ud end 27. I strømmen af titler om emnet fremhæver bogen sig ved at nævne den nyeste forskning på området, bl.a. hvordan stress påvirker vores hjerne hormonalt og hvilke biologiske følger det har for vores krop. Brug af lydbølger til behandling af stress er også noget helt nyt, der omtales. Herudover pointerer forfatteren, at stress og de såkaldte stressorer, der udløser den, er meget individuelle. Herudover er en række fyldige case-stories med eksempler på meget alvorlig stress, hvor folk herefter bliver hjulpet. Herefter et afsnit om forebyggelse og håndtering af stress, også som kollektivt ansvar på arbejdspladsen. Til slut en værktøjskasse med stresstest og behandlingsforslag. I hovedteksten er indskudt bokse med særlige gode råd. Bogen er let læselig i et direkte, enkelt sprog og kan læses af alle over 14. Indhold, forord, web-adresser (danske), ordforklaringer, register.