Books / nonfiction

Stresshåndtering på arbejdspladsen : en håndbog om ledelse, trivsel og psykisk arbejdsmiljø


Description


Håndbog målrettet ledere, HR-medarbejdere og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter med værktøjer og fremgangsmåder til at analysere stressniveauet, anlægge stress-strategier, håndtere aktuel stress samt udvikle trivselsskabende ledelse og stressforebyggelse.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Aug. 2009

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 11. Aug. 2009

Bogen handler om at minimere/forebygge stress i arbejdslivet og henvender sig til ansvarlige ledere og andre aktører på arbejdspladser af enhver art.

Forfatteren er cand.psych. med erfaring som erhvervspsykolog, i dag ansat som udviklingskonsulent i Ingeniørforeningen. I sin indledning retter hun bl.a. en tak til to ildsjæle ude i arbejdslivet, som har ladet sig interviewe og engageret sig med henblik på bogen. I bogen bruges løget som en metafor for stressforebyggelse, idet man her bør arbejde med flere lag. De seks lag, der skal arbejdes med er: Viden og information om stress, analyse af stressniveauet i virksomheden, strategi, håndtering af den aktuelle stress, det gode lederskab samt forebyggelse på den lange bane. Bogen er tydelig og klar i sin tekstlige kommunikation og rummer en række diagrammer og spørgeskemaer til brug for udviklingsarbejdet. Den er ikke vanskelig at læse og meget praktisk anvendelig.

Der findes store mængder stresslitteratur også med den særlige forebyggelses- og ledelsesvinkling. I denne sammenhæng hævder denne titel sig i kraft af sin grundige lag-på-lag-strategi og sin praktiske tilgang, der er funderet i praksis ude fra det virkelige liv.

Praktisk orienteret bog om stressforebyggelse, stresshåndtering og ansvarlig ledelse. Bogen er henvendt til ledere samt tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.


Danske kommuner

Årg. 40, nr. 35 (2009)

By

By

Jesper Holm

Årg. 40, nr. 35 (2009)