Elsebeth Tranberg har tidligere skrevet et par romaner, hvor hun trækker på sit kendskab til søfart og fjerne lande. Denne gang er det en dramatisk historie om hemmelige transporter af højradioaktivt materiale, der danner rammen. Som styrmand på et dansk skib, der er involveret i de lyssky affærer, har Niels kendskab til hvad der foregår. Vi følger ham fra det tidspunkt, hvor hans samvittighed har tvunget ham til at gøre et på forhånd dødsdømt forsøg på at afsløre affæren, og indtil han selv bliver ombragt. I bogens første del beskriver ET overbevisende, hvordan Niels i sine sidste måneder flakker mellem angst, tvivl og resignation. Til gengæld lykkes det hende ikke rigtigt at få gjort selve historien vedkommende. Det spil hun søger at afsløre forbliver i for høj grad skjult også for læseren, og undervejs skæmmes oplevelsen af en række løse tråde og sidehandlinger, der ikke rigtigt får forbindelse med hovedhandlingen. Sprogligt er bogen også en ujævn affære, der svinger mellem det helt jævne til korte passager af overstadig sprudlen. Alt i alt er der mange gode tilløb i Styrmandens sidste rejse, men ingen af den kommer rigtigt i mål.