Books / nonfiction

Succes for sjælen : lige tiltrækker lige - men hvad gør du, når det går skævt?


Description


Om hvad loven om tiltrækning er og hvordan den fungerer og hvordan den kan kan give indblik til at opnå konkrete resultater i livet og åndelig udvikling.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. July 2010

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 5. July 2010

Selvudviklingsbøger om "Loven om tiltrækning" er populære, og denne bog lægger op til, hvordan man tackler, at de ønskede tiltrækninger alligevel ikke lykkes. For de uindviede drejer det sig om at klarlægge sine ønsker og drømme og derved tiltrække de ønskede resultater. Bogen anviser metoder til at arbejde dybere med teknikken og kan bruges uden særlige forkundskaber.

Selskabet "Succes for the soul" blev stiftet i 1996 af bogens forfatter, der arbejder som coach, terapeut, underviser m.m. i kunsten at hjælpe folk til at finde og få opfyldt deres livsdrømme. Baseret på konceptet "Loven om tiltrækning" og med Gud i hånden skal det nok lykkes, mener forfatteren, og hun anviser nogle metoder, kaldet "Mystikerens formler". Ved hjælp af visualisering, positiv energi og udnyttelse af følelsernes kraft kan man opnå hvad man ønsker sig og opdage, hvem man virkelig er. Bogen er ikke svær at læse eller arbejde med, dog lidt for lang efter min mening. Den slutter med kommenterede forslag til videre læsning.

Er nært beslægtet med bøger af fx Neale Donald Walsch, Wayne W. Dyer og Eckhard Tolle. Bogens titel antyder at lignende selvudviklingsprogrammer ofte går skævt og at forfatteren har løsningen på dette problem, det ser jeg dog ikke rigtig godtgjort i bogen.

Letlæst og lidt for lang bog om mentaltræning, der kan klarlægge og opfylde livsdrømme. Forfatteren er selv religiøs, men kræver det ikke af sin læser. Bogen bygger på Loven om tiltrækning, et selvudviklingssystem som ses beskrevet i flere andre bøger.