Books / fiction for children / roman

Sulten efter blæk!


Description


Drengen kan ikke lide at læse. En dag ser han en mand, der suger bogstaver ud af bøgerne. Drengen bliver nysgerrig og følger efter ham.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. July 1999

By

By

Ulla Harne

d. 23. July 1999

Serien henvender sig til børn fra ca. 9 år, som læser nogenlunde sikkert, men kan også læses af ældre børn, der ikke læser så godt. Bogen her er oversat fra fransk, og det er en meget anderledes let bog end flertallet. Historiens fortæller er en dreng, som ikke kan lide at læse, men da hans far er boghandler og meget glad for bøger bliver han hele tiden presset til at læse. I sommerferien, mens han ikke har noget at lave, har han bygget sig en lille hule i faderens forretning, hvor han sidder og holder øje med kunderne. En dag kommer en mærkelig mand ind og begynder at suge blækket ud af en gammel bog. Han følger efter ham, men bliver indfanget af manden, der viser sig at være en vampyr, der ikke mere kan tåle blod, men må klare sig med gammelt blæk. Nu er drengen for evigt blækdrikker. En skæv og ganske morsom bog, som tager fat om problemet med drenge, der ikke gider læse, på en ny og særpræget måde. For de 9-12-årige. Pæn og lækker lille bog med mange sjove farvetegninger.


The libraries' assessment

d. 23. July 1999

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 23. July 1999

Halvmåne-serien er for begynderlæsere der kan bruge mere udfordring. Serien er oversat fra fransk. Historierne i serien er enkle, men alligevel med mange forskellige temaer. Hovedpersonen "jeg" i denne bog er venneløs og har ikke let ved at omgås andre. Han har en far der er boghandler. Selv har drengen endnu ikke lært bøgernes fascination at kende. Tværtimod kan man næsten sige. Han synes bøgernes fylder for meget i faderens liv og fryder sig, når det går en bog ilde. En kedelig dag i sommerferien møder han imidlertid blækvampyren der lever af bøgernes indhold, og som holder allermest af gammelt blæk. Vores fortæller bliver såret af blækvampyren, og så er der ingen vej tilbage. Han starter med Skatteøen, fortærer den ene side efter den anden og er derefter ikke til at rive væk fra boghylderne. Han er blevet bogsluger ligesom faderen! Det er en herlig fortælling der med et glimt i øjet fanger en bestemt type lige på kornet. De sjove illustrationer passer på en prik til forestillingen, og den gode papirkvalitet bidrager til at læseren føler at han sidder med en rigtig bog. Elever fra 2.-4. kl. skal nok blive bidt af blækvampyren ved at se omslaget.