Books / fiction for children / omvendte eventyr

Superman Red Son


Description


Tekst på dansk.

Tegneserie. Hvad nu, hvis raketten fra Krypton i sin tid var landet i Sovjetunionen i stedet for i USA. Hvordan ville verden have set ud med en Superman, der kæmpede for kommunismen og ikke for kapitalismen?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2015

By

By

Steffen Kronborg

d. 20. Aug. 2015

Hvad nu, hvis raketten fra Krypton i sin tid var landet i Sovjetunionen i stedet for i USA. Hvordan ville verden have set ud med en Superman, der kæmpede for kommunismen og ikke for kapitalismen? For superheltefans.

"Red son" blev oprindelig udsendt i 3 hæfter i DC-forlagets "Elseworlds"-serie. Siden blev hæfterne samlet i en fornem deluxe-udgave i hardcover med et 17 siders tillæg bestående af de to tegneres skitser og udkast. Det er denne udgave, der nu præsenteres på dansk. Forfatter og tegnere har tidligere været sporadisk præsenteret på dansk, bl.a. i en hæfte-udgave af Superman Red Son fra 2007.

Ideen med at lade det ærkeamerikanske ikon Superman være forkæmper for den kommunistiske ideologi for derigennem at udforske figurens mytologi i nye sammenhænge er lige så godt tænkt, som den er enkel. Ærgerligt nok har forfatteren krydret sin historie med gæsteoptrædener af en stribe af DC-universets øvrige helte og skurke, hvilket til dels fjerner fokus fra hovedtemaet. De distraherende udredninger i den anledning kan dog ikke overskygge indtrykket af en ambitiøst tænkt og særdeles flot tegnet superheltetegneserie.

Superheltehistorier i alternative omgivelser er en selvstændig genre. I Danmark har vi tidligere bl.a. været præsenteret for historien Kingdom come inden for denne specielle disciplin.


Strip!

Nr. 38 (2007)

By

By

Michael G. Madsen

Nr. 38 (2007)