Supervision

"Det er en skam, at La Roux fejler, når Jackson endelig skal stå på egne ben, men faktum er, at dette album er alt for enslydende, stramt og kompresset til at nå det høje niveau fra forgængerne... Jackson selv spiller en stor del af pladens instrumenter. Det kan desværre høres, da alle pladens sange er utroligt enslydende. De funky Neil Rodgers-guitarer og de staccatoprægede synthindslag går igen på samtlige numre og får desværre størstedelen af pladens soniske landskab til at fremstå alt for enkelt og stramt. Dette sker i så høj grad, at det kan være svært at skelne sangene fra hinanden (...) En mindre fastholdende lytter ville nok mene, at pladen fremstår direkte kedelig ... Supervision [er] den svageste La Roux-plade til dato".

Read review

"Unburdened by the loss of her partner during production as well as the somewhat more freeing path of releasing music independently, La Roux's latest record is a testament to propelling forward (even if its sounds take you backward), pursuing what sets your soul on fire, and knowing that good synthpop will never go out of style".

Read review

"Her second release as a solo artist sees 1980s pop muted though Elly Jackson's idiosyncratic and unique sound palette ... if this record is anything to go by, the pop margins seem to suit La Roux even better than the mainstream".

Read review

"Elly Jackson har ikke just overdynget fans med ny musik, siden hun debuterede som den ene halvdel af synthpopduoen La Roux i 2009 ... Det er tydeligt, at Jackson er gået efter at fortsætte, hvor hun slap (...) vi [får] en blød, imødekommende lyd, der er baseret på tydelige discoindflydelser ... Som noget nyt inkluderer hun nogle elementer af britisk 90'er-dancerock (...) men de elementer er så også blandt de virkelig få steder, hvor albummet vover at overraske ... Der er ingen mærkbart langsomme tracks, ingen mærkbart hastige tracks. Instrumentationen bliver aldrig særligt sparsom, ej heller særligt fyldig. Albummet bevæger sig på en konsekvent sonisk middelgrund, og deraf undgår musikken også nogensinde at blive videre fængslende ... De underspillede disco-grooves og flade popmelodier ender således aldrig med at fremprovokere nogen nævneværdig emotionel respons".

Read review