Evnen til at fejre egne nederlag er det eneste, vi for alvor kan prale af sådan krigshistorisk. Og det endda kun til en hvis grænse. Nederlagene til Sverige i krigene i 1600-tallet var så enorme og ydmygende, at de sjældent bliver emne for danske historikere. For det store, brede historieinteresserede publikum.
I store dele af det 17. århundrede lå Danmark og Sverige stort set konstant i krig. Centralt står de to krige, der med en kort afbrydelse forløb fra 1657 til 1660, og som kostede Kongeriget Danmark-Norge enorme territorialtab. Lars Christensens bog om krigene er en grundig gennemgang af krigene og verden omkring dem, og den lægger entydigt ansvaret for katastrofen på dansk udygtighed. Det er en moderne krigshistorie, hvor vægten er lagt på de almindelige borgere og det, de udsattes for. Der er et mindre indstik med billeder samt noter, litteraturliste, register mm.
Christensen skriver ligefremt og let. Han fokuserer på de enkelte delemner i relativt korte kapitler, og det gør læsningen af den omfangsrige bog lettere. Bogen er fyldt med historier, der bringer os helt tæt på begivenheder og især almindelige mennesker og det gør stoffet vedkommende. Christensen skal i det hele taget roses for sin evne til at gøre det efterhånden bedagede stof levende, og bogen er forbilledlig historieformidling.
Samtidig udgiver Aarhus Universitetsforlag Svenskekrigene, som er en kort overbliksorienteret bog i serien "100 Danmarkshistorier".