Books / nonfiction

Svindel og humbug med kunsten


Description


Ægte eller forfalskning? Det er svært at gennemskue, hvilket mange bedragere har benyttet sig af gennem tiden. Henvender sig til læsere med interesse i kunstverdenen bag facaden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2021

By

By

Merete Trap

d. 18. Jan. 2021

Ægte eller forfalskning? Det er svært at gennemskue, hvilket mange bedragere har benyttet sig af gennem tiden. Henvender sig til læsere med interesse i kunstverdenen bag facaden.

Bogen er i 2 dele og består af 9 kapitler med overskrifter som "Forfalskninger - navnlig med russisk proveniens", "Tekniske undersøgelser af malerier - forfalskningens kunst" og "Råddenskab i kunstverdenen". I bogens første del fokuseres der på retssagen omkring maleriet "Odalisque", mens anden del omhandler den verdensomspændende kunstsvindel. Bogen er tilsat farvefotos af fx malerier. Dette er 3. del af forfatterens serie "Kunstsvindeltrilogien" om svindel i kunstverdenen. I samme serie har forfatteren senest udgivet Kunstverdenens største svindlere.

En underholdende, lille udgivelse som giver læseren et indblik i den svindel, der altid har været i kunstverdenen - i og med at det er så svært at se forskel på ægte malerier og de yderst velgjorte forfalskninger. Læseren får også indblik i de store pengesummer, der er i spil i denne verden. Selv om emnet er spændende, kan fortællingen godt fremstå en smule rodet. Bogens forside med en karikatur på en kunsttyv signalerer humor, hvilket kan virke lidt vildledende.

Bogen kan sammenlignes med andre udgivelser som omhandler kunstsvindel. Her kan fx nævnes Dalí & jeg, hvor en kunstsvindler fortæller om sin karriere.