Her er andet bind i serien, første bind hedder Skatespotting, også ret nyt. Bogen er til fritidslæsning og supplerende frilæsning for børn, især drenge, mellem 11 og 14 år.
Bogen er oprindelig udgivet i Belgien og Holland i 2010. Bogen foregår i et skater miljø blandt Levi og hans tre drenge venner; Jim, Joep og Kees, samt pigen; Kath. De 5 venner ønsker sig sammen med andre unge en skaterpark. På det nedlagte savværk har de nærmest indrettet deres egen, men savværket viser sig at gemme på en hemmelighed. Sagen sætter først sætter skaterne i et uheldigt lys, men da den opklares, giver myndighederne lov til at indrette bane i en nedlagt chokoladefabrik. Levi og Kath, bliver kærester i løbet af historien, der afvikles sprogligt rapt i overskuelige kapitler. Der er et par sidehistorien om at savne et værested, men de afvikles logisk og enkelt. Forsiden/omslaget er blåt, benytter silhuet-montage på forsiden, og har en passende bagsidetekst.
Bogen kan allerbedst sammenlignes med Kim Langers serie Skaterland, hvor de to første bind netop er udkommet. Denne bog er lidt sværere end Langers, men kan sikkert fint læses i forlængelse af Skaterland af de drenge og måske piger, der synes, at skater miljøet er spændende at læse om.
En bog om skatere, deres væresteds- og baneproblemer med et lille drys kærlighed, som er en ganske velfungerende og underholdende bog om miljøet og de unge i det.