"Symfoni nr. 3 - den rhinske - bobler af livsglæde og erobringslyst, næsten manisk i sin konstante omskiftelighed, og her er kammerorkestret det helt rette medium med dets kvikke reaktionstid og slanke klangbehandling. Symfoni nr. 4 forløber ikke mindre åndeløst betagende ... Hos Dausgaard og svenskerne fanges man ind i en romantisk kammermusik for indre stemmer: hviskende, frembrusende, drømmende, syngende, melankolske, jublende ... her levendegjort ganske overvældende".