Syv til alters

I Syv til alters har Kirsten Holst forladt den kvindelige hovedperson fra sine to første kriminalromaner, - og bevidst eller ubevidst synes bogen drejet bort fra den egentligekriminalroman-spænding, skønt der er cyankalium i altervinen, og skønt 2 unge piger lider en krank skæbne. Kirsten Holst har så travlt med at gøre rede for den mandlige hovedpersons psykiske ogfysiske tilstand og udvikling efter en ulykke, der har kostet ham det ene ben, at krimiplottet kun kommer nølende igang efter omfattende skildringer af hans rekonvalescensophold hos enskolekammerat, nu præst, der lever i et elendigt ægteskab i et landsbymiljø, hvor sladderen har gode trivselsvilkår. Historien er løst strikket sammen, og hvor megen sympati man end måtte føle forhovedpersonens vej frem til afklaring af sine psykiske problemer, så spørger man sig selv, hvad han »gør« i romanen her - eller hvorfor der pludselig skal ske mord i historien. Den slækning afspændingskurven, man fandt i Døden rejser med iforhold til Kirsten Holsts første krimi De unge, de rige ... er desværre end mere udtalt i Syv til alters, men sprogligt set ligger den på sammetiltalende niveau som de forrige, og Forums kriminalromaner er tiltalende øjenvenlige typografisk set.

Read the full assessment