Femikrimiernes ukronede dronning Liza Marklund udgiver her ottende bind om den egenrådige journalist Annika Bengtzon. Den begynder umiddelbart, hvor Livstid, 2007 sluttede, og Livstid er igen en direkte fortsættelse af Nobels testamente, 2006. Der er altså noget at holde rede på, så nye læsere skal ikke starte her.
Annika Bengtzon er nyskilt, savner sin eksmand og sine delebørn. Tilmed er hun presset på avisredaktionen, hvor hun har svært ved at indordne sig. Hun bliver sendt til den spanske solkyst for at dække et spektakulært mord med svenskere indblandet, og med vanlig tæft og gåpåmod går Annika bag om begivenhederne og kommer på sporet af narkokriminalitet og skruppelløs hvidvaskning af narkopenge. Selve plottet rækker årtier tilbage og er indviklet med komplicerede venskabs- og familieforhold, men det hele går op til sidst. En velskrevet og underholdende krimi, der, selv om den er lidt for lang og ikke blandt Liza Marklunds allerbedste, alligevel holder læseren i ånde i en grad, så andre gøremål forsømmes.
Liza Marklund (født 1961) er af de absolut bedste forfattere af femikrimier, og selv om hun får visse mandlige anmeldere til at se rødt, elsker det store overvejende kvindelige publikum hende uden de store forbehold.
Ottende femikrimi med journalisten Annika Bengtzon, der som altid har problemer på hjemmefronten og arbejdspladsen. En gedigen, underholdende og vidtforgrenet krimi, der garanteret bliver en af denne bogsæsons mest populære.