Books / fiction for children / rim

Ta' med i Zoo


Description


Billedbog på vers om en lille pige, der smutter på besøg hos dyrene i Zoologisk Have, og rimer om dyrenes særheder og mærkværdigheder. Turen ender i børnezoo, hvor hun klapper dyrene.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2005

By

By

Inger Søndergaard

d. 7. Nov. 2005

Forfatteren begyndte at skrive hæsblæsende billedbøger på vers med Fikkedik og Falderina 2004. Tempoet er knapt så højt og tonen ikke så fandenivoldsk i disse 2 små søde billedbøger på rim for lidt yngre børn fra 2 år. I Ta' med i Zoo smutter en lille pige og hendes mor i zoologisk have, hvor de går rundt og ser på dyrene. Hvert dyr udløser et lille vers, og turen slutter i børnezoo, hvor hun kan klappe dyrene. Kan man ride på en høne? spørger en lille dreng hønsene på bondegården. Hvert af bondegårdens dyr får samme spørgsmål og svarer i et vers. Drengen ender sin rundtur med en ridetur på bondemandens ryg. Versene der fint udtrykker børns tanker og observationer er barnlige, sjove og mundrette på 4 linier, som rimer nogenlunde på hver anden linie. Bøgerne fremstår i stift pap i kvadratisk pegebogsformat. Historierne er illustreret med sjove, naive, stiliserede og let karikerede tegninger i mange farver. De grønne mus og bondemandens overalls og store armmuskler virker fx lidt komiske og tegningerne minder mest om vittighedstegninger. Men jeg synes, de passer udmærket til den muntre stemning i bøgerne. Jan Solheim har ikke tidligere illustreret billedbøger. Det er fornøjelig og let underholdning for børn i alderen 2-4 år, der gerne vil lære dyrene at kende på en anden måde end ved at pege på vellignende billeder.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 24 (2005)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 24 (2005)