Tændstikshoveder : natbog, poesi

Per Aage Brandts seneste lyrik har lagt sig lidt ud i forhold til tidligere, men ligner ellers sig selv til forveksling. På godt og ondt. Brandts prosapoesi er helt hans egen, og digterens uforfærdede blanding af aforismer, strøtanker, ordspil, associationer, ræsonnementer, sansninger, indfald og udkast, noter, fragmenter, vitser og platituder er let genkendelig og ganske usædvanlig i dansk digtning. Forholdet mellem sprog og væren er det spændingsfelt, Brandt arbejder i, og her rammer han ofte hovedåren i form af lykkelige formuleringer som "blikke hvorfra ingen/ kommer tilbage når de slukkes efter nogen tids lysen". Men lige så ofte resulterer udforskningen af sprogets mekanismer i rene kalendersentenser, som fx "jeg ved, at jeg sagtens ville kunne kunne,/ hvad jeg ikke kan, hvis bare jeg kunne". Brandts tilgang til lyrikken vil uundgåeligt medføre et antal nitter mellem gevinsterne, og det er svært ikke at blive irriteret over forfatterens manglende vilje til at luge ud blandt vildskuddene. Til gengæld bevirker den uforudsigelige fremstillingsform, at læseren aldrig får lyst til at droppe Brandt. Nysgerrigheden efter, hvad digteren finder på næste gang, vinder på points og sikrer bogen en plads på læserens natbord.

Read the full assessment