Samfundsbevidste digte, der bl.a. kredser om erindring og forsoning i Chiles historie i spændingsfeltet mellem demokrati og diktatur. For læsere af latinamerikansk lyrik.
Verónica Zondek er født i 1953 i Santiago de Chile. Hun tilhører den generation af chilenske digtere, som var helt unge under præsident Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Hendes første digtsamlinger udkom i 1984 og 1985 på to undergrundsforlag, der trodsede Pinochet-diktaturets censur. Nærværende digtsamling er præget af hendes erindringer fra diktaturet. Hun går bl.a. også i dialog med Chiles store digtere Gabriela Mistral og Pablo Neruda samt en række andre forfattere, fx østrigeren Georg Trakl: "Trakl/ umyndiggjort udskud fra Schwarzwald/ afgrund lænket til pulsen/ spaltet favntag/ du bryder ind i det himmelblå dyb/ og tordner som skabelsens ler/ og lader natten blive din familie." Med parallelle tekster på dansk og spansk.
Zondek har meget på hjerte, og erindringen er en central del i hendes kraftfulde digte. Digtene er forholdsvis svært tilgængelige, da de ofte forholder sig til begivenheder i Chiles historie, men bogens afsnit med forklarende noter er en stor hjælp for læseren.
Anden latinamerikansk lyrik er fx Gabriela Mistral i udvalgDet usynlige sår og Elizabeth Torres' Det usynlige sår, begge ligeledes udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag og oversat af Malene Boeck ThorborgAnden latinamerikansk lyrik er fx Gabriela Mistral i udvalg og Elizabeth Torres' , begge ligeledes udkommet på Det Poetiske Bureaus Forlag og oversat af Malene Boeck Thorborg.