Taktiske og metodiske overvejelser fortrinsvis i forbindelse med politiske taler. For alle, der ønsker at levere en bedre og mere overbevisende tale.
Forfatteren, der er tidligere lektor ved Københavns Universitet i dansk og kommunikation, har skrevet mange bøger, bl.a. om taler og retoriske metoder. Her er det angiveligt især politiske taler, der er i fokus. Han tager udgangspunkt i fire dyder, som politikere vurderes på: ærlighed, idealisme, stabilitet/identitet og kompetence. Dyder, der tilsammen udgør troværdighed. Jo højere man ligger på de fire dyder, jo nemmere er det at overbevise tilhørerne, hvilket er det vigtigste, når man beskæftiger sig med politiske taler. Det er i det lys de gode anbefalinger om komposition, retoriske metoder, målgruppekendskab mv. præsenteres. Enkelte konkrete politiske taler stilles op i skematisk form, hvor indholdet sammenholdes med de teoretiske begreber. Der er desuden anbefalinger vedrørende den efterfølgende debat i forlængelse af talen samt deltagelse i interviews.
Bogen mangler struktur og virker rodet i sin opbygning. Den har svært ved at holde fokus på den politiske tale. Pludselig optræder et afsnit om jobsamtaler og mundtlig eksamen, ligesom eksemplerne af og til er svære at se som relevante for den politiske tale. Ikke vellykket, der er andre bøger om emnet, der er langt mere brugbare - også for politikeren.
Retorik der flytter stemmerRetorik i talerstolen og Retorik i talerstolen er bedre bud på bøger om emnetRetorik der flytter stemmer og er bedre bud på bøger om emnet.